Publikum siger…

“De Originale Kopier leverede 2 x 10 minutters yderst vellykket underholdning til uddelingen af Grundfosprisen 2016. Sangvalget passede perfekt til sammenhængen og var elegant tilpasset vores internationale publikum bestående af omkring 200 Grundfos-ansatte, forretningsforbindelser, studerende og universitetsansatte. Alt blev leveret med humor, præcision og stor professionalisme. De Originale Kopier får derfor vores varmeste anbefalinger.”

– Christian Hartvig, Fondsdirektør, Poul Due Jensens Fond (2016)

“På vores kursus havde vi en torsdag aften besøg af tre friske unge mennesker, der med godt humør, musikalsk sans og gode stemmer diverterede os med pophits fra mange årtier akkompagneret af ukuleler, et instrument, de måske kan være med til at bringe lidt mere frem i lyset. Med deres gode humør og uformelle måde at snakke med hinanden og publikum skabte de en rigtig god stemning, og de kan bestemt anbefales – i vores sammenhæng var vi knap 30 tilhørere.”

– Peter Hugger, viceskoleleder på Skanderborg Realskole (2016)

“Vi havde hyret de Originale Kopier til en stor fødselsdagsfest, og de var med til at skabe et brag af en fest. Deres musikalitet, kontakten de tre imellem – og med gæsterne – samt de velvalgte sange, betød at dansegulvet blev fuldt. De Originale Kopier er festlig og skøn musik i absolut top klasse. Anbefales på det varmeste”

– Mette Svarre, Westside Festival i Aarhus (2016)

“I forbindelse med vores formands 70 års fødselsdagsreception havde vi booket ”de originale kopier” til en 20 minutters optræden. Fra start til slut en gennemført fantastisk serviceminded og prof tilgang – og overalt andet – noget klasse underholdning. Prikken over i’et var en dedikeret og til dagen produceret medley fødselsdagssang med et personligt touch. Intet mindre end fremragede. Mine varmeste anbefalinger til gruppen!”

– Michael Gravgaard, admin. direktør i Randers FC (2016)

“De Originale Kopier gav et par fantastiske musikalske indslag ved vores dimission. De havde en stor del af æren for et godt og vellykket arrangement, som jeg tror, vil blive husket på musikken. De Originale Kopier leverer musik, hvor foden helt automatisk begynder at vippe og smilet kommer frem på læben. Professionelt samarbejde fra start til slut. De bedste anbefalinger gives hermed videre.”

– Ann Cathrine Criddle, Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet (2015)

“ECML Kontaktpunkt Danmark har kontraktet trioen De Originale Kopier (DOK) ved et arrangement fredag den 9. maj 2014 i Vandrehallen, Aarhus Universitet. Gennem en halv times tid leverede DOK et multisprogsmedley, der var udformet og arrangeret specielt til denne optræden, et Beatles-medley og Bee Gees-nummeret Staying Alive. Det hele blev udført med godt humør og stor professionalisme, og DOK formåede fra starten at skabe en god stemning blandt publikum. Det skal endvidere siges, at trioen, der optræder med 3 ukuleler i den grad har udvidet konceptet for, hvilken slags musik en ukulele traditionelt anvendes til.  Jeg kan derfor medgive De Originale Kopier min allerbedste anbefaling.”

– Frits Overgaard Sørensen, Projektleder, Aarhus Universitet (2014)

”Vi har på Favrskov Gymnasium haft De Originale Kopier ude for at afholde en ukulele-workshop med vores C-niveau musikhold. Sjældent har jeg set alle elever på samme tid koncentrere sig så godt. Engagementet hos De Originale Kopier var i top, og vi har kun fået positive tilmelder fra eleverne. Det bør nævnes, at musikarrangementerne indeholdt flere lag, og dermed ville workshoppen lige så fint egne sig til et A-niveau hold. De Originale Kopiers afsluttende koncert på vores morgensamling var en oplevelse for sig. Med deres finurlige arrangementer af populærmusik på ukulele satte de gang i tilskuerne. Kan stærkt anbefales.”

– Anne Sofie Hestbech, Favrskov Gymnasium (2014)

”En fantastisk varme og charme. Utrolig begavet musikalsk humor. Kopimusik på et helt nyt niveau. Ofte undrer man sig over, hvad folk mener, de kan tilføre ”de gamle mestre” Det gør man ikke med De Originale Kopier. Dejligt at se unge mennesker være så pænt klædte.”

– Jesper Fraenkel, Dansk Blinde Samfund (2014)

“Vi har flere gange brugt De Originale Kopier, når vi har brug for festlig stemning i baren. De spreder godt humør med deres alternative fortolkninger af nye og gamle hits.”

– Carsten Johansen, Montra Hotel Sabro Kro, Aarhus (2013)

“De Originale Kopier leverer festlig og fornøjelig hyggemusik for alle aldre.”

– Karen Roed, fødselsdag på Hvidsten Kro (2012)

“Yderst tilfredsstillende og hyggelig musik. De spillede i et passende lydniveau og skabte god stemning. De Originale Kopier er med deres alternative instrumenter og omarrangerede numre et anderledes og sjovt band, der både er gode som hyggelig baggrundsmusik, men også som et festligt indslag.”

– Ditte Olesen, bryllup i Tørslev (2012)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *